Kampreferat

Man troede længe, at denne kamp også ville ende 1-1, men 5 min. før tid får Jægerborg tilkendt et frispark lidt uden for feltet, og trods en massiv muropdækning lykkes det en Jægersborg-spiller at finde hullet og snyde Claus Belling i målet. Ærgerligt, når man tænker på, at Værløse i 2. halvleg havde det meste af spillet, hvor  Mathias Rasmussen bl.a. reducerede til 1-1 ved og havde en 'direktør' 3m fra linien, hvor Anders Hasholt brændte et straffespark og havde et hovedstød på trekantsammenføjningen og meget mere godt.

Jægerborg kom foran i starten af 1. halvleg, hvor en Jægersborg-spiller løb alene gennem forsvaret, afleverede til en medspiller, der sparkede bolden i mål. Og så skete der ikke meget mere i dén halvleg.

Kommentar

René "puden" Rasmussen spillede i bagerste led i denne kamp (fordi Thomas Frost og Kim Berthelsen var ude), og det gjorde han ganske udmærket - uden unødvendige frispark, men med elegante driblinger. Jakob Mørkeberg var central bagstop og samtidig anfører - og "mørke" spillede IMHO med strålende autoritet og styring. Og Morten Andersen havde heller ikke problemer med at forsvare noget, men begik et groft og måske unødvendigt frispark 5 før tid, som fik katastrofale følger. Christian Andreasen var ligeledes oppe på dupperne gennem næsten hele kampen, men der var en JB-spiller, der løb fra ham i det 5. minut eller så. Claus Belling var sin natur tro fastheden selv - selvom det direkte frispark røg ind under ham på den våde bane - så det var ikke forsvarskæden, der røg af i denne kamp. Det var lykkens gudinde, der missede ved sit fravær, for der skal så lidt til at vende en kamp - og tilsvarende skal der så lidt til for at ødelægge den.

Det skal vi høre mere om henad vejen, men lige nu fokuserer vi nok på det vigtige mål, som stoppede Værløses fantastiske efterår: 12 kampe i træk og vind, men uden nederlag. Det er så flot, at skuffelsen onsdag aften ikke skal have lov til at ødelægge det.

Den sidste kamp - den blev filmet og skal siden ses. Uden afbrydelser .. For man kan lære af sine fejl - tror jeg nok - men man behøver det ikke ;-)

Det vigtigste er og forbliver, at Værløse gennem efterårssæsonen 2003 har spillet det bedste fodbold nogen sinde - og på højeste plan og med adskillige rekorder.

Det fortjener applaus, når lysene slukkes og det sure slid på grusbanen går i gang.

Fidusen, billeder og presseklip

Fidusen: ?

Billeder: Der blev taget levende billede - hvorfra der kan snappes still-billeder af enkelte situationer. Vent her ..

Videoklip: 2x45 min. + pauseunderholdning af spillede hund. Vent her ..

Topscorer: den kan altid ses her .. og nu har vi to for tiden: Mathias Rasmussen og Anders Hasholt har hver scoret 5 kasser i efteråret

Presseklip: Værløse Nyt. 11.11.03 - Jægersborg Boldklubs hjemmeside

Stillingen: dagens stilling ..

©2003 web-redaktionen - 6. november 2003