www2.hansjorn.dk:

Jens Svendsen

Jens Svendsen
Adresse Lerstedet 22
3500 Værløse
4447-4301
Epost: Jens_Svendsen@socdem.dk
jes@vaerloesekom.dk
medlem af bestyrelsen (tidl. formand for indtil 21 feb 98)
kandidat til kommunevalget 1997: Opstillet som nr. 4 til KV97
Valgudtalelse i Værløse Aktuelt nr. 5 maj 1997

Læserbrev om Værløse Vest / i: Værløse Nyt nov.98

V og C vil snyde befolkningen for lejeboliger

Af Jens Svendsen socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedl. & medl. af byplanudvalget:

Hvorfor vil Venstre og Konservative ikke tilgodese Værløses egne borgere i det kommende byggeri i Værløse Vest?

I forbindelse med budgetbehandlingen halveredes beløbet til alment boligbyggeri. Det betød, at af de 70 planlagte lejeboliger blev der kun udlagt 35 boliger til alment boligbyggeri. Resten skulle opføres af private bygherrer.

I følge Venstre og Konservative er det for tiden umuligt at finde private bygherrer til at opføre lejeboliger. Derfor foreslår de, at der i stedet for lejeboliger opføres Andelsboliger. Det sidste begrundes med, at Værløse kan få en kvote til andelsboliger, som så skal bygges på det areal, der er afsat til almene lejeboliger. Det kan socialdemokraterne overhovedet ikke gå med til. Ikke fordi vi er imod andelsboliger tvært imod. Det er jo en glimrende måde at erhverve en bolig på. Boligerne skal bare bygges der, hvor der er afsat plads, nemlig på de arealer, der er udlagt til ejerboliger.

Værløse har hårdt brug for alle 70 lejeboliger. Konsekvensen af de private bygherres manglende lyst må være, at give opgaven til de almene boligselskaber. De almene boligselskaber har jo bevist, at de magter kunsten at bygge gode, smukke boliger og inddrage byøkologi i deres byggerier.

De almene boligselskaber hjælper desuden kommunen og dens borgere med at løse akutte boligproblemer.

Af de 400-500 boliger, der er planlagt i Værløse Vest håber V&K, at der kun bliver 35 lejeboliger. Hvorfor det? Hvad har de 2 partier imod alment boligbyggeri?

I forbindelse med budget 99 udtaler formanden for byplanudvalget, Jesper Bach, til Værløse Nyt (nr. 43) citat 'Venstre var principiel modstander af almene boliger socialt boligbyggeri i Værløse Vest. Dette skyldes, at kommune skal betale 14 % af opførelsesudgifterne til staten. En udgift Venstre ikke ser nogen grund til at afholde' Det er jo direkte usandt. De går ikke til staten, men til byggeriet og er dermed en investering i fremtiden og bidrager til et frit boligvalg for borgerne. Hvorfor er han og Venstre så stadig imod, når grunden til hans principielle modstand ikke holder? Hvorfor er Borgmesteren i mod? Samme borgmester har jo gang på gang udtalt at han er ALLES borgmester og vil arbejde som sådan. (Disse Alle er måske kun dem med eget hus og have ?).

I forvejen er der mangel på boliger med kommunal anvisningsret, så 35 lejeboliger rækker ikke langt med en venteliste på 2000 personer, hvoraf de 1400 er bosiddende i Værløse.

I 1999 skal vi modtage 18 flygtninge. Det er kommunalbestyrelsen enige om. Men hvor skal de huses? Vil V&K være med til at opkøbe private boliger til formålet, eller henholder de sig til loven, som siger, at flygtninge kommer i første række i det almene boligbyggeri uanset en eventuel akutliste. Hvorfor skal Værløse Vest forbeholdes borgere, der har råd og lyst til at eje egen bolig ? Området blev jo opkøbt af kommunen for at forhindre spekulation og sikre sig arealer til fremtidige boliger for sine borgere. Hvorfor skal der nægtes adgang til Værløse Vest for borgere, der ønsker at bo i lejeboliger ?

medlem af kommunalbestyrelsen, hvortil der henvises med følgende ref.: http://www.vaerloese.dk/siab.asp?o_id=0

Jens Svendsen (A)
Uddannelse: Maskinarbejder, folkeskolelærer
Nuværende beskæftigelse: Ungdomsskoleinspektør
Indtrådt i Kommunalbestyrelsen: 1998
Udvalgsposter: Byplanudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget
Andre tillidserhverv: Medlem af bestyrelsen for AOF Ballerup og Daghøjskolen i Ballerup


www.hansjorn.dk ajourført: 08. august 2001