www2.hansjorn.dk:

Bent_Ersted-200.jpg (11434 bytes) Bent Ersted
formand
Adresse Weirsøevej 12
3500 Værløse
4498-3062
Epost: bes@adr.dk
medlem af bestyrelsen
(valgt til formand på generalforsamlingen den 21 feb 98)

Nyt fra den nye Formand
[fra: værløse aktuelt, nr.2. April 1998]

Efter en kort men intensiv valgkamp, fik vi et godt valg. Det var lidt af en gyser til det sidste, men nu sidder vi med en regering, der de næste fire år kan arbejde viedere med genopretningen af Danmark.

Der er grund til at sige tak for den store indsats alle har ydet. Vi har igen vist, at vi er i stand til at arbejde som et godt team.

Samtidig med valgkampen skiftede Socialdemokratiet i Værløse formand og næstformand. En stor tak til både Jens og Lis for det store slæb I har taget nu i mange år. Personligt vil jeg takke for Jeres støtte i denne periode, hvor en ny og uprøvet formand virkelig havde brug for Jer.

Vi kan dog ikke hvile på laurbærrene. En ny valgkamp står for døren. Vi skal have folkeafstemning om den nye Amsterdamtraktat. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dette er ikke en afstemning for eller imod EU, som visse partier gerne vil postulere. Det vi skal er at godkende en traktat, der er en klar forbedring af Maastrictaftalen. Vi har stort set fået alle ønsker vi havde igennem.

I samarbejde med SF, Venstre og muligvis de Konservative vil vi afholde et panelmøde om afstemningen den 19.Maj.

Mødet afholdes i Multisalen på biblioteket. De endelige detaljer er endnu ikke på plads, men vi forventer at Ritt Bjerregaard vil være Socialdemokratiets repræsentant, mens Helle Degn har lovet at være ordstyrer [Ritt måtte dog senere melde afbud].

Forinden dette møde vil vi her i april afholde en hvervekampagne for at få flere medlemmer. Vi har allerede fået en del og de skal være velkomne, men vi vil gerne have flere, så tal med din nabo og venner. Hvis de ikke allerede er medlemmer så foreslå dem at blive med i Socialdemokratiet i Værløse.

 

www.hansjorn.dk ajourført: 08. august 2001