Spm. nr. S 2334
Til miljøministeren. (20/2 04)
af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvilke muligheder har kommunalbestyrelsen for
at modsætte sig en udvidelse eller placering af en svineproduktion,
hvis Jordbrugskommissionen, der består af et flertal af landmænd, har
vurderet, at udvidelsen/etableringen er nødvendig for den pågældende
svineproducents drift, og hvis kommunalbestyrelsen ikke kan modsætte
sig en sådan vurdering fra Jordbrugskommissionen, vil ministeren så
oplyse, hvilken ændring der skal foretages i lovgivningen for at give
kommunalbestyrelser mulighed for at modsætte sig udvidelser eller
etableringer af svineproduktioner, jf. også ministerens tidligere
besvarelse af spørgsmål nr. S 323 af 3. november 2003?«
svar: 2. marts 2004 Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har
udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
»Efter landbrugsloven gælder, at opførelse af bygninger til
jordbrugsmæssige formål som led i driften af en landbrugsejendom,
f.eks. bygninger til udvidelse af en svineproduktion, som hovedregel
kan ske uden tilladelse efter landbrugsloven, idet sådanne bygninger
anses for nødvendige for ejendommens drift.
Efter planlovens landzonebestemmelser gælder, at opførelse af
bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en
landbrugsejendom, ikke kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 36,
stk. 1, nr. 3. Hvis bygningerne ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for
ejendommens drift, kan de således kun opføres med landzonetilladelse
efter planloven.
Er der tvivl om, hvorvidt et ønsket byggeri er erhvervsmæssigt
nødvendigt for den pågældende landbrugsejendoms drift, bør
landzonemyndigheden (kommunalbestyrelsen) indhente en vejledende
udtalelse fra jordbrugskommissionen herom. Jordbrugskommissionen kan
herefter afgive en vejledende udtalelse til brug for
kommunalbestyrelsens afgørelse af, om en bebyggelse må anses for
erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Udtalelsen fra jordbrugskommissionen er alene af vejledende
karakter, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke er bundet af kommissionens
udtalelse. Ved bebyggelse og anlæg på landbrugsejendomme må
kommunalbestyrelsen således foretage en selvstændig vurdering af, om
bebyggelsen efter planloven må anses for at være erhvervsmæssigt
nødvendig for driften af den pågældende landbrugsejendom.
Kommunalbestyrelsen er således ikke bundet af
jordbrugskommissionens vurdering.
Spørgsmålet om, hvorvidt en bygning er erhvervsmæssig nødvendig
efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kan påklages til
Naturklagenævnet.«
Spm. nr. S 2048
Til fødevareministeren. (5/2
04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Agter ministeren, i fortsættelse af svaret på
spørgsmål nr. S 1846, med baggrund i fugleinfluenzaen at rette
henvendelse til EU for at få ændret mærkningsbestemmelserne vedrørende
sammensatte produkter som f.eks. færdigretter, så forbrugerne kan se
oprindelseslandet?«
Spm. nr. S 1869
Til økonomi- og erhvervsministeren.
(29/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvornår forventer ministeren, at Konkurrencerådet har færdiggjort sit
arbejde efter razziaen hos Arla, så Folketinget og offentligheden kan
orienteres om resultatet?«
Spm. nr. S 1846
Til fødevareministeren. (28/1
04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvordan vil ministeren sikre, at forbrugerne får kendskab til, at
kyllinger, der er forarbejdet i Danmark, oprindeligt kommer fra
Thailand, jf. artiklen »Skjuler det er thaikylling« fra Ekstra Bladet
den 28. januar 2004?«
Spm. nr. S 1664
Til økonomi- og erhvervsministeren.
(16/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Kan ministeren oplyse, hvordan det kan være, at andelshaverne i Arla
skal vedtage ændringer vedrørende negativ udligning, når det i henhold
til vedtægterne er bestyrelsen, der har truffet beslutningen og derfor
også kan omgøre den?«
Spm. nr. S 1638
Til økonomi- og erhvervsministeren.
(15/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvad agter ministeren at gøre ved Arlas rabatter og særaftaler med
detailhandelen?«
Skr begrundelse:
I Berlingske Tidende den 15. januar 2004
fortæller Hirtshals Andelsmejeri, at problemer for dem er Arlas
rabatter og særaftaler med detailhandelen.
Spm. nr. S 1636
Til økonomi- og erhvervsministeren.
(15/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Når det i Jyllands-Posten den 13. januar 2004 fortælles, at Arla vil
kræve en bod på 40.000 kr., før at en landmand kan overgå til
Øllingegaard med sin økologiske mælk, hvad vil ministeren så gøre for
at forhindre, at Arla på denne måde kan forhindre økologiske landmænd i
at sælge deres mælk, så den også bliver brugt økologisk?«
Spm. nr. S 1569
Til fødevareministeren. (12/1
04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvad er begrundelsen for, at institutioner ikke må eje
landbrugsejendomme på op til 30 hektar?«
ref.: www.ft.dk - og ind under
Folketingets dokumenter og siden: §20 spørgsmål, til mundtlig og
skriftlige besvarelse
|
Besvarede
§ 20-spørgsmål
af Ritt Bjerregaard (S).
Spørgsmål stillet i
Spørgetiden (herunder spørgsmål til skriftlig besvarelse)
S 323 Til
miljøministeren.
Om etablering af svinebrug og udvidelse af gylletanke i Stestrup, Kirke
Såby og Vester Såby.
S 324 Til miljøministeren.
Om svineproduktion fremover skal betragtes som industrivirksomhed.
S 501 Til økonomi- og
erhvervsministeren.
Om Arlas adfærd over for Hirtshals Andelsmejeri og dets
samarbejdspartnere.
S 502 Til økonomi- og
erhvervsministeren.
Om overholdelse af betingelserne for fusionerne på mejeriområdet.
S 503 Til økonomi- og
erhvervsministeren.
Om, at Arla ikke undergraver små mejeriers muligheder for at være med
på det danske mælkemarked.
S 521 Til økonomi- og
erhvervsministeren.
Om MD Foods og Arlas fusion skulle have været EU-godkendt.
S 777 Til fødevareministeren.
Om Folketinget skal inddrages i implementeringen af reformen af EU's
fælles landbrugspolitik
se nedenfor
|
Spm. nr. S 777
Til fødevareministeren (19/11 03) af:
Ritt Bjerregaard
(S):
»Hvilket retsgrundlag bygger ministeren den opfattelse på, at
Folketinget ikke skal inddrages ved implementeringen af reformen af den
fælles landbrugspolitik, og på hvilken måde mener ministeren, at
bemyndigelsesloven kan give baggrund for en så vidtgående fortolkning?«
Begrundelse
Under et samråd i Fødevareudvalget onsdag den 12. november 2003 oplyste
ministeren, at hun agtede uden videre selv at fortolke implementeringen
af den fælles landbrugspolitik, jf. ministerens talepapir omdelt på FLF
- alm. del - bilag 175.
Svar (28/11 03)
Fødevareministeren
(Mariann Fischer Boel):
Den ved Rådsforordning nr. 1782/2003 af 29. september 2003 fastlagte
reform af EU's fælles landbrugspolitik for så vidt angår de direkte
støtter skal i henhold til forordningens art. 71 og art. 156
gennemføres i EU-landene tidligst i 2005 og senest i 2007.
Der er i forordningen indbygget forskellige valgmuligheder for den
nationale implementering af reformen.
I henhold til § 1 i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 285
af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002, har
fødevareministeren bemyndigelse til (ved bekendtgørelse) at fastsætte
de regler samt til at iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er
nødvendige for anvendelse hér i landet af Det Europæiske Fællesskab
(EF)'s forordninger om bl.a. markedsordninger for landbrugsvarer, og
ministeren er i denne forbindelse bemyndiget til at fastsætte
bestemmelser om fravigelse af reglerne i forordningerne i det omfang,
disse indeholder adgang hertil.
Dette indebærer også, at ministeren kan foretage valget mellem flere
mulige løsninger, hvis forordningerne foreskriver, at der kan eller
skal foretages sådanne (nationale) valg, - naturligvis i
overensstemmelse med folketingsflertallets ønsker.
|
ref.: ft.dk/Samling/20031/MENU/00823873.htm
|
|