Folketinget
Folketinget. Spørgsmål / ©2004.03.17 Web-redaktør - [ Op ] [ Beslutningsforslag ] [ Kontor ]

logo

Spm. nr. S 2334

Til miljøministeren. (20/2 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvilke muligheder har kommunalbestyrelsen for at modsætte sig en udvidelse eller placering af en svineproduktion, hvis Jordbrugskommissionen, der består af et flertal af landmænd, har vurderet, at udvidelsen/etableringen er nødvendig for den pågældende svineproducents drift, og hvis kommunalbestyrelsen ikke kan modsætte sig en sådan vurdering fra Jordbrugskommissionen, vil ministeren så oplyse, hvilken ændring der skal foretages i lovgivningen for at give kommunalbestyrelser mulighed for at modsætte sig udvidelser eller etableringer af svineproduktioner, jf. også ministerens tidligere besvarelse af spørgsmål nr. S 323 af 3. november 2003?«

svar: 2. marts 2004 Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har udtalt følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
  »Efter landbrugsloven gælder, at opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål som led i driften af en landbrugsejendom, f.eks. bygninger til udvidelse af en svineproduktion, som hovedregel kan ske uden tilladelse efter landbrugsloven, idet sådanne bygninger anses for nødvendige for ejendommens drift.
  Efter planlovens landzonebestemmelser gælder, at opførelse af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugsejendom, ikke kræver landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis bygningerne ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift, kan de således kun opføres med landzonetilladelse efter planloven.
  Er der tvivl om, hvorvidt et ønsket byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende landbrugsejendoms drift, bør landzonemyndigheden (kommunalbestyrelsen) indhente en vejledende udtalelse fra jordbrugskommissionen herom. Jordbrugskommissionen kan herefter afgive en vejledende udtalelse til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse af, om en bebyggelse må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
  Udtalelsen fra jordbrugskommissionen er alene af vejledende karakter, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke er bundet af kommissionens udtalelse. Ved bebyggelse og anlæg på landbrugsejendomme må kommunalbestyrelsen således foretage en selvstændig vurdering af, om bebyggelsen efter planloven må anses for at være erhvervsmæssigt nødvendig for driften af den pågældende landbrugsejendom.
  Kommunalbestyrelsen er således ikke bundet af jordbrugskommissionens vurdering.
  Spørgsmålet om, hvorvidt en bygning er erhvervsmæssig nødvendig efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kan påklages til Naturklagenævnet.«

Spm. nr. S 2048

Til fødevareministeren. (5/2 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Agter ministeren, i fortsættelse af svaret på spørgsmål nr. S 1846, med baggrund i fugleinfluenzaen at rette henvendelse til EU for at få ændret mærkningsbestemmelserne vedrørende sammensatte produkter som f.eks. færdigretter, så forbrugerne kan se oprindelseslandet?«

Spm. nr. S 1869

Til økonomi- og erhvervsministeren. (29/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvornår forventer ministeren, at Konkurrencerådet har færdiggjort sit arbejde efter razziaen hos Arla, så Folketinget og offentligheden kan orienteres om resultatet?«

Spm. nr. S 1846

Til fødevareministeren. (28/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvordan vil ministeren sikre, at forbrugerne får kendskab til, at kyllinger, der er forarbejdet i Danmark, oprindeligt kommer fra Thailand, jf. artiklen »Skjuler det er thaikylling« fra Ekstra Bladet den 28. januar 2004?«

Spm. nr. S 1664

Til økonomi- og erhvervsministeren. (16/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Kan ministeren oplyse, hvordan det kan være, at andelshaverne i Arla skal vedtage ændringer vedrørende negativ udligning, når det i henhold til vedtægterne er bestyrelsen, der har truffet beslutningen og derfor også kan omgøre den?«

Spm. nr. S 1638

Til økonomi- og erhvervsministeren. (15/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvad agter ministeren at gøre ved Arlas rabatter og særaftaler med detailhandelen?«
Skr begrundelse:
     I Berlingske Tidende den 15. januar 2004 fortæller Hirtshals Andelsmejeri, at problemer for dem er Arlas rabatter og særaftaler med detailhandelen.

Spm. nr. S 1636

Til økonomi- og erhvervsministeren. (15/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Når det i Jyllands-Posten den 13. januar 2004 fortælles, at Arla vil kræve en bod på 40.000 kr., før at en landmand kan overgå til Øllingegaard med sin økologiske mælk, hvad vil ministeren så gøre for at forhindre, at Arla på denne måde kan forhindre økologiske landmænd i at sælge deres mælk, så den også bliver brugt økologisk?«

Spm. nr. S 1569

Til fødevareministeren. (12/1 04) af: Ritt Bjerregaard (S).
»Hvad er begrundelsen for, at institutioner ikke må eje landbrugsejendomme på op til 30 hektar?«

ref.: www.ft.dk - og ind under Folketingets dokumenter og siden: §20 spørgsmål, til mundtlig og skriftlige besvarelse

logoBesvarede § 20-spørgsmål
af Ritt Bjerregaard (S).  

Spørgsmål stillet i Spørgetiden (herunder spørgsmål til skriftlig besvarelse)

S 323    Til miljøministeren.

Om etablering af svinebrug og udvidelse af gylletanke i Stestrup, Kirke Såby og Vester Såby.

S 324    Til miljøministeren.

Om svineproduktion fremover skal betragtes som industrivirksomhed.

S 501    Til økonomi- og erhvervsministeren.

Om Arlas adfærd over for Hirtshals Andelsmejeri og dets samarbejdspartnere.

S 502    Til økonomi- og erhvervsministeren.

Om overholdelse af betingelserne for fusionerne på mejeriområdet.

S 503    Til økonomi- og erhvervsministeren.

Om, at Arla ikke undergraver små mejeriers muligheder for at være med på det danske mælkemarked.

S 521    Til økonomi- og erhvervsministeren.

Om MD Foods og Arlas fusion skulle have været EU-godkendt.

S 777    Til fødevareministeren.

Om Folketinget skal inddrages i implementeringen af reformen af EU's fælles landbrugspolitik
se nedenfor

Spm. nr. S 777

Til fødevareministeren (19/11 03) af:

Ritt Bjerregaard (S):

»Hvilket retsgrundlag bygger ministeren den opfattelse på, at Folketinget ikke skal inddrages ved implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik, og på hvilken måde mener ministeren, at bemyndigelsesloven kan give baggrund for en så vidtgående fortolkning?«

Begrundelse

Under et samråd i Fødevareudvalget onsdag den 12. november 2003 oplyste ministeren, at hun agtede uden videre selv at fortolke implementeringen af den fælles landbrugspolitik, jf. ministerens talepapir omdelt på FLF - alm. del - bilag 175.

Svar (28/11 03)

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):

Den ved Rådsforordning nr. 1782/2003 af 29. september 2003 fastlagte reform af EU's fælles landbrugspolitik for så vidt angår de direkte støtter skal i henhold til forordningens art. 71 og art. 156 gennemføres i EU-landene tidligst i 2005 og senest i 2007.

Der er i forordningen indbygget forskellige valgmuligheder for den nationale implementering af reformen.

I henhold til § 1 i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002, har fødevareministeren bemyndigelse til (ved bekendtgørelse) at fastsætte de regler samt til at iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse hér i landet af Det Europæiske Fællesskab (EF)'s forordninger om bl.a. markedsordninger for landbrugsvarer, og ministeren er i denne forbindelse bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af reglerne i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Dette indebærer også, at ministeren kan foretage valget mellem flere mulige løsninger, hvis forordningerne foreskriver, at der kan eller skal foretages sådanne (nationale) valg, - naturligvis i overensstemmelse med folketingsflertallets ønsker.

ref.: ft.dk/Samling/20031/MENU/00823873.htm