logo
artikler -> 2004 -> 17.6 Ikke kun Dybbøl Mølle den er gal med / ©2004.06.16 web-redaktion

Ikke kun Dybbøl Mølle den er gal med

af Ritt Bjerregaard, MF (S), valgt i Roskilde Amt

De Bergske Blade

17. juni 2004. - 1. sektion, side 4
Venstremanden Jens Kirk har begået et indlæg i De Bergske fredag den 11. juni. I indlægget skorter det ikke på lovprisninger af regeringens politik, alt imens den tilsyneladende uansvarlige opposition må lægge rygstykker til den ene beskyldning efter den anden.

Venstremanden Jens Kirk har begået et indlæg i De Bergske fredag den 11. juni. I indlægget skorter det ikke på lovprisninger af regeringens politik, alt imens den tilsyneladende uansvarlige opposition må lægge rygstykker til den ene beskyldning efter den anden.

Der findes to måder at reagere på den slags politisk mudderkastning. Den ene er at gribe fat i møggrebet og give igen af samme skuffe. Det synes jeg imidlertid er ukonstruktivt, for det her handler i bund og grund om politik. Når det gælder politik, har jeg en fast tro på, at man står sig bedst ved at holde sig til det saglige, og klargøre hvad forskellen på VKO`s politik er og S, R og SF`s politik. Så det vælger jeg.

Jens Kirk kalder oppositionens landbrugspolitik for overbudspolitik, der konsekvent søger at modarbejde og ødelægge det gode i regeringens politik. Et kritikpunkt er således, at det er populistisk, når vi anfører den lange række af miljø og forureningsproblemer, dansk svineproduktion forårsager. Jeg har som sådan intet mod erhvervet, men jeg hverken kan eller vil acceptere de konsekvente overskridelser af miljø- og produktionsregler - endsige almindelig anstændighed - som vi desværre gang på gang præsenteres for.
 
Der, hvor jeg bor, behøver man ikke engang tage en dyb indånding for at konstatere, at John Mogensen har ret, når han i »Der er noget galt i Danmark« synger: »Bare tegnedrengen er i orden / kan man få det, som man vil«. Det er rigtigt, at svineproduktionen skaber værdi til samfundet. Men produktionen skal ikke ske på bekostning af hverken miljø eller almindelige menneskers familieliv. Tusindvis af familier er stavnsbundet i huse i gyllebefængte områder. Et holdbart samfund er ikke et samfund, hvor der kun er plads til enten eller. Et holdbart samfund kræver både- og. Og det er dét, vi socialdemokrater arbejder for.

En anden ting, som falder Jens Kirk for brystet, er, at vi i forhandlingerne om en ny landbrugslov prøvede at skabe mulighed for, at flere kan bosætte sig i landområderne. I dag har kun en halv procent af befolkningen reelt har ret til at købe de 60 procent af den danske jord, der er udlagt som landbrugsjord. Det er ikke godt nok. Af uransagelige årsager mener Jens Kirk, at vores tiltag vil føre til affolkning af landområderne. Den påstand vil jeg lade tale for sig selv?

Landbrugsloven endte som endnu et eksempel på, at regeringen holder sig til at lave smalle forlig med Dansk Folkeparti i stedet for at skabe politik, der har bred opbakning i samfundet. Vi ville gerne lave forlig, men hverken Jens Kirk eller fødevareministeren har tilsyneladende forstået, at man bliver nødt til at imødekomme nogle af forhandlingspartnernes ønsker, hvis man vil lave brede aftaler. Det er en stor del af kunsten i politik, og den mestrer regeringen desværre ikke. Med regeringens landbrugslov overlades det danske land derfor nu aldeles til storbønderne og svinebaronerne - og ikke mindst til de svin, der konsekvent bliver overproduceret herhjemme. Og det kalder Jens Kirk alsidighed?

Også Socialdemokratiets indsats for at skabe varige forbedringer for miljøet bliver hånet. Det danske miljø er rent ud sagt på spanden. Det er blevet dokumenteret gang på gang. At ændre det kræver vilje. Den besad regeringen ikke. Oppositionen ville ikke være med til at blåstemple en uambitiøs politik, der nok ville behage landbruget, men som ikke ville sikre, at vi også i fremtiden har rent drikkevand, og sikre, at der er en rest af natur tilbage, når vore børn og børnebørn skal overtage. Det er ikke nok at lade, som om man vil gøre noget godt for miljøet. Det kræver en reel indsats. Og også her kræver det, at man tager sine forhandlingspartnere og deres budskab alvorligt.

Alt i alt kan man spørge sig selv, hvilken politik det er, Jens Kirk går ind for, når han mener, at det er overbudspolitik at ville sikre rent drikkevand. Det er socialdemokratisk politik at sørge for, at miljøregler bliver overholdt i svineproduktionen, at det danske miljø ikke går rabundus, og at sikre et Danmark, hvor jorden ikke er forbeholdt den eksklusive skare, der får landbrugsstøtte fra EU. Vi står os bedst ved at arbejde for et samfund, hvor produktion, miljø og muligheden for et alsidigt liv i landdistrikterne ikke skygger for hinanden. Det er vot politiske projekt.

Så bare rolig, Jens Kirk: Socialdemokraterne har på intet tidspunkt smidt arbejdstøjet, og vi er ikke bange for at tage fat. Vi har nemlig en vision for et bedre Danmark - og den er helt anderledes end Venstres.