Det var let at få øje på
taberne – for det var os alle sammen, da forhandlingerne om en ny
Vandmiljøplan III brød sammen. Vinderne er lige så
få som de gode intentioner i regeringens forslag. Men skulle
nogen vælgere stadig være i tvivl, så fik de i
hvert fald her bevis for, at en borgerlig regering ikke agter at gøre
noget som helst for at skabe et godt og sundt miljø for os og
for fremtidige generationer. Det får så at sige lov til
at sejle sin egen sø hos en VK-regering, der ikke ønsker
at skabe et bredt samarbejde eller at indgå kompromiser, men
atter sikrer sit knebne flertal med den trofaste skødehund
Dansk Folkeparti.
Regeringen undskyldte
sammenbruddet i
forhandlingerne med at fremvise groft forvrængede beregninger.
Sandheden er, at vores miljø
lider under den intensive landbrugsproduktion, og regningen sendes i
stort omfang videre til skatteyderne. 200.000 kr. får den
enkelte landmand i støtte om året, og de penge tjenes på
miljøets bekostning.
Hvad var det så, vi i
oppositionen håbede på at opnå? Blandt vores
mærkesager var at udlægge 30 pct. af det danske land som
natur inden 2025. Det er vigtigt for os, at al den danske natur ikke
bliver udpint af intensiv landbrugsdyrkning, som det desværre
er tilfældet p.t.
Derfor har vi også gjort
opmærksom på, at EU’s landbrugsstøtte giver
mulighed for at reservere støttemidler til miljøvenlige
foranstaltninger på op til 740 mio. kr. årligt. Men denne
mulighed har regeringen selvfølgelig – af hensyn til
landbruget og hen over hovedet på Folketinget – blankt
afvist.
Sidst, men ikke mindst har
vi i
oppositionen kæmpet hårdt for et ”klogt svinestop”,
hvor vi vil stoppe udbygningen af svineproduktion i de mest belastede
områder. Dagligt generes naboer til svineproduktioner af
gyllelugt og tung trafik, og miljøet belastes i høj
grad. Derfor kan de fleste se , at der åbenlyst må sættes
ind over for gylleforureningen i et land, der allerede har 25 mio.
svin – og jo før, des bedre. Denne erkendelse er regeringen
desværre ikke kommet til endnu.
Det hjalp ikke engang at
fortælle
den pengeglade regering, der ellers måler og vejer alt i kroner
og ører, at OECD har vurderet, at tiltag og udgifter på
miljø området ikke har haft en negativ
indvirkning på landets økonomiske vækst eller
konkurrenceevne – tværtimod er miljøpolitikken blevet
et godt salgsargument.
I forbindelse med
forhandlingerne om
Vandmiljøplan III var der en klar mulighed for et bredt
politisk forlig, men det blev desværre med al tydelighed
illustreret, at vi har en regering, der hverken vil befolkningen
eller miljøet dets bedste.
|