logo
artikler -> 2004 -> 16.4 Vandmiljøet / ©2004.04.21 Webmaster - Op

Vandmiljøet er ikke den eneste taber

Af Ritt Bjerregaard

Roskilde Dagblad

16. april 2004

Det var let at få øje på taberne – for det var os alle sammen, da forhandlingerne om en ny Vandmiljøplan III brød sammen. Vinderne er lige så få som de gode intentioner i regeringens forslag. Men skulle nogen vælgere stadig være i tvivl, så fik de i hvert fald her bevis for, at en borgerlig regering ikke agter at gøre noget som helst for at skabe et godt og sundt miljø for os og for fremtidige generationer. Det får så at sige lov til at sejle sin egen sø hos en VK-regering, der ikke ønsker at skabe et bredt samarbejde eller at indgå kompromiser, men atter sikrer sit knebne flertal med den trofaste skødehund Dansk Folkeparti.

Regeringen undskyldte sammenbruddet i forhandlingerne med at fremvise groft forvrængede beregninger.

Sandheden er, at vores miljø lider under den intensive landbrugsproduktion, og regningen sendes i stort omfang videre til skatteyderne. 200.000 kr. får den enkelte landmand i støtte om året, og de penge tjenes på miljøets bekostning.

Hvad var det så, vi i oppositionen håbede på at opnå? Blandt vores mærkesager var at udlægge 30 pct. af det danske land som natur inden 2025. Det er vigtigt for os, at al den danske natur ikke bliver udpint af intensiv landbrugsdyrkning, som det desværre er tilfældet p.t.

Derfor har vi også gjort opmærksom på, at EU’s landbrugsstøtte giver mulighed for at reservere støttemidler til miljøvenlige foranstaltninger på op til 740 mio. kr. årligt. Men denne mulighed har regeringen selvfølgelig – af hensyn til landbruget og hen over hovedet på Folketinget – blankt afvist.

Sidst, men ikke mindst har vi i oppositionen kæmpet hårdt for et ”klogt svinestop”, hvor vi vil stoppe udbygningen af svineproduktion i de mest belastede områder. Dagligt generes naboer til svineproduktioner af gyllelugt og tung trafik, og miljøet belastes i høj grad. Derfor kan de fleste se , at der åbenlyst må sættes ind over for gylleforureningen i et land, der allerede har 25 mio. svin – og jo før, des bedre. Denne erkendelse er regeringen desværre ikke kommet til endnu.

Det hjalp ikke engang at fortælle den pengeglade regering, der ellers måler og vejer alt i kroner og ører, at OECD har vurderet, at tiltag og udgifter på miljø området ikke har haft en negativ indvirkning på landets økonomiske vækst eller konkurrenceevne – tværtimod er miljøpolitikken blevet et godt salgsargument.

I forbindelse med forhandlingerne om Vandmiljøplan III var der en klar mulighed for et bredt politisk forlig, men det blev desværre med al tydelighed illustreret, at vi har en regering, der hverken vil befolkningen eller miljøet dets bedste.