Kongressen synger - både på første og sidste vers

På et eller andet tidspunkt i løbet af lørdagen hørt jeg en kendt sang blive sunget i salen, men det var for sent at komme i stilling og være med, så Internationale må vente til en anden god gang.

Da det blev lørdag aften sang kongressen: Danmark for Folket

ledsaget af en pianist med slag i - Nis P. Jørgensen var pianisten, som dirigenten måtte kalde tilbage fra 'backstage', så man kunne få sat tonerne til den næste sang, som skulle have været: "Når jeg ser et rødt flag smælde", men det blev i stedet til: Nordahl Grieg: Kringsatt av fiender

som blev indledt solo af Nis P., hvorefter forsamlingen gradvist istemte den smukke sang.

Søndag morgen blev indledt med brask og bram: Når jeg ser et rødt flag smælde

 

og søndag eftermiddag sluttede med: Sku' gammel venskab rent forgå .. som sluttede kongressen af - idet man rejste sig op til sidste vers og hold hånd - samt fik en da capo.

Én ting kan socialdemokrater på kongres: Synge og debatere. Begge dele gør stærk - om de hænger sammen, de to fænomener, tja?

Ajourført: 3. februar 2004