Et af temaerne på kongressen var og forblev udlicitering, og man kan jo spekulere på, hvordan kongressen ville være forløbet, hvis arrangementet var blevet udliciteret 100% - i stedet for den anvendte form, der bestod af relativt få medarbejdere fra partikontoret på Thorvaldsensvej og Folketinget. Hertil kom en stor skare af frivillige - herunder ikke mindst pakkeholdet - som bidrog så godt de kunne med forskellige gøremål og som også spredte hygge og stemning - måske især for en nytilkommen som undertegnede.

joe_100.jpg (3570 bytes)Da jeg alligevel skulle test lyd og lys for videooptagelser benyttede jeg lejligheden til at lære de forskellige medarbejdere fra Partikontoret på Thorvaldsensvej samt nogle frivillige at kende. At det næsten endte med at blive en familiesaga er så en anden sag, men historier blev der ihvertfald fortalt, mens der blev lavet billeder. En særlig tak skal rettes til Joe Schaufuss, som var mig særdeles behjælpelig med alt mellem himmel og jord samt til Thomas og Kasper, der hjalp med gode råd om macIntosh mv.

Bo_Madsen_100.jpg (2770 bytes)Om aftenen havde jeg det første møde med SNT-gruppen, hvor jeg især skal takke Bo Madsen (fra HK) for et godt samarbejde, der desværre blev skæmmet af min dårlige teknik, herunder mangel på en retningsfølsom mikrofon. SNT-gruppen havde bedt om at få lavet ét foto samt en lille videohilsen/-spot - men det endte vist med flere billeder og et stort videoklip med sang og ballade på plankeværket - frit efter Kim Larsen.

Altså ikke dén Kim Larsen, dvs. den IT-ansvarlige i Folketinget - som vist var den eneste, jeg ikke fik et billede af, for lige som jeg skulle til at trykke på den røde knap, var han pist væk! Som en lynild for han over det hele og hersede og regerede, så man blev helt ør. Så når der ikke er noget billede her af Kim, så er det fordi han var umulig at fange - både på den ene og på den anden måde.

ajourført: 4. februar 2004