hansjorn.dk/familier/hansjorn/arbejde

Arbejdet adler - siges det. Mit arbejde har nu ikke medført opkald fra Hendes Majestæt - men det er måske fordi hoffet ved, at socialdemokrater har et særligt forhold til ordener: Den daværende tyske forbundspræsident Gustav Heinemann sagde ved sin tiltræden om ordener, at han ville putte den i en papkasse og stille dem uden for sin dør, og så kunne folk selv komme og forsyne sig. Han var forøvrigt den første socialdemokratiske forbundspræsident i Tyskland efter krigen.

Spøg til side. Arbejdet har betyder meget for mig - og især den IT-mæssige del. Allerede i 1965 begyndte det at indkredse mig, idet en IBM 7090-maskine blev min skæbne.

Men nok om fortiden lige nu - for fremtider, det er sagen. Og det ved jeg lidt om, idet jeg startede min erhvervskarriere som den første medarbejder i Instituttet for Fremtidsforskning, som blev oprettet i 1970 af fhv. finansminster og generalsekretær for OECD Thorkil Kristensen. Jeg lærte bl.a. og har aldrig glemt, at der ikke er én fremtid, men flere fremtider - og helst i ubestemt orden!

Fremtider husker jeg også i forhold til en norsk fremtidsforsker Johan Galtung, der sagde noget meget smukt, som også havde et politisk islæt. Han talte om fremtider, hvor man kunne være bonde om morgenen, fisker om eftermiddagen, jæger om aftenen og digter om natten - i sit pluralistiske samfundsyn.

Men tilbage til nutiden: Lige nu er jeg ansat som IT-udviklingskonsulent (mærkelig akavet stillingsbetegnelse - IT-udvikler er enklere) på Danmarks Biblioteksskole, hvor jeg tidligere har værer fagleder og edb-chef/tekn.leder.

Hvad beskæftiger jeg med med lige nu? Jo - jeg rådgiver omkring IT-spørgsmål, især de mere udviklingsprægede, idet den stabile IT-drift er en helt anden sag. Samtidig bygger jeg en videnbase op omkring IT inden for især Bibliotekssektoren, men det kan man meget nemmere se ved at kigge på VidenOm IT på DB.

Hovedpunkter er dog lige nu og her: WebDesign, herunder især DV, som er akronym for DigitalVideo. Jeg holder meget af at fotografere og fortælle, og videokameratet er perfekt til denne kombination. Samtidig er jeg blevet betydeligt mere interesseret i indhold og overvejer seriøst at starte på en journalistuddannelse, måske en af de nye på RUC eller OU.


Mit arbejde giver mig mulighed for at etablere en næsten perfekt arbejdssituation, idet jeg takket være IV-midler (indtægtsdækket virksomhed, eg. penge tjent som ekstern konsulent for DB) har fået anskaffet et digitalt videokamera samt en velvoksen PC, som tilmed kan bruges som hjemme. Kameraet vejer næsten ingenting og kan flyttes med et snuptag - PC'en derimod er stadig stationær og forbundet via ISDN med DBit-laboratoriet og derfra via Forskningsnettet til Internet.

Så er vi næsten ved vejs ende, idet Galtungs visioner om fremtider, hvor man lavede noget om morgenen (e-mail hjemme, nyheder hjemme), arbejdede ude om formiddagen (IT-handlingsplaner, møder), lavede indhold om eftermiddagen (interview med politikere på video) og endelig digtede om natten (skrive, skrive, skrive) - bliver til virkelighed. Fordi teknikken endelig er begyndt at virke!